Games Workshop - ZZGames.dk

Games Workshop

Hos ZZ Games har vi til alle tider et stort sortiment af titler fra Games Workshop, så hvis du kender og elsker spil fra Games Workshop, så er du kommet til det rette sted.

ZZ Games er ikke kun en arbejdsplads – vores arbejde er også vores hobby. Vi elsker at spille og vil altid gerne hjælpe med rådgivning, regler eller vejledning. Du er velkommen til at komme forbi vores fysiske butik i Taastrup, eller du kan skrive en mail til os på kontakt@zzgames.dk.

---

Britisk spilproducent i verdensklasse

Games Workshop Group er en britisk spilproducent- og distributør, som er en af de helt store spillere på markedet for miniaturekrigsspil. Games Workshop blev etableret i 1975 af Ian Livingstone og Steve Jackson, som i 1983 skabte det verdenskendte spil Warhammer - i dag kendt om Age of Sigmar - der i skrivende stund har omkring 4,7 millioner spillere tilknyttet sit spilunivers. 

Games Workshop: Warhammer

Warhammer er et spil, der handler om at spille sine hære ud mod hinanden bestående af miniaturefigurer, som man laver selv. På vores webshop kan man købe alle basispakker- og figurer samt materialer til at lave sin hær.

Efter succesen med Warhammer er der udkommet en hel række af spil til Warhammer-universet såsom Warhammer 40.000, der er en science-fantasy version af det oprindelige Warhammerspil.

Alle regler til Warhammer er beskrevet i regelbøger, som blandt andet forklarer de enkelte hære, man kan spille. Før man spiller, skal hver spiller have opbygget en hær og have regelbogen og den bog, der svarer til den hær, man spiller.

Hvordan spiller man Warhammer?

Warhammer spilles på en stor spilleplade, der repræsenterer en slagmark. På pladen sættes forskellige former for terræn, som spillerne kan bruge til at manøvrere rundt om. Man rykker ved hjælp af et måleværktøj i tommer, hvor hver tomme symboliserer afstanden på et trin i spillet. De fleste typer figurer opererer i enheder af 5-20 figurer, som stilles op i rækker, ofte med en officer, et banner og en musiker i front.

Når man kæmper i spillet, foregår det ved at rulle terninger, hvor man typisk ruller én terning for hver figur, der angriber. Derudover er der en række regler for blandt andet artilleri og magi.

Man vinder typisk Warhammer, når man har ødelagt sin modstanders hær så meget som muligt og opnået flest point.

Hvis Warhammer lyder som et spil for dig, så tøv endelig ikke med at komme ned i butikken i Taastrup og prøv det af. Vi glæder os til at se dig.

Filter by

Availability
0 selected Reset
Price
The highest price is 4.199,00 kr Reset
kr.
kr.
Brand
0 selected Reset
ZZ_Footer_Banner_Dice_Color_02 - ZZGames.dk