Handelsbetingelser & Privatlivspolitik for ZZ Games
Generelle oplysninger
ZZ Games ApS
Butikadresse:
Rugvænget 44
2630 Taastrup
TLF: +45 29179503
Mail: kontakt@zzgames.dk
CVR: 37896152
CVR-adressen:
ZZ Games ApS
Rugvænget 44
2630 Taastrup
Betaling
ZZ Games ApS modtager online betalinger med Visa/Dankort, Mastercard, American
Express.
Vi tager ikke kortgebyrer.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark - Kroner (DKK)
ZZ Games ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.
ZZ Games ApS's egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
Fragt
Leveringstiden for din ordre er 1-4 hverdage. Ved ikke-lagerførte varer (bestillingsvarer) er leveringstiden dog som regel længere. Her vil leveringen ofte tage10-15 hverdage afhængig af det bestilte produkt.
ZZ Games ApS afsender varer med GLS.
Lagerførte varer bestilt inden kl. 13:00 vil blive afsendt samme dag.
Fragten bliver beregnet ud fra vægt. Priser mellem kr. 45,- og kr. 69,-.
Du vil kunne vælge i mellem at få pakken sendt "uden omdeling" eller "med omdeling".
Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.
Det er også muligt at afhente dine varer på vores adresse. Dette er gratis og du vil få besked herom når din ordre er klar til afhentning.
Indeholder din ordre en eller flere bestillingsvarer og/eller forudbestilte varer (pre-orders), afsendes hele ordren først når alle varer er på lager.
Afhenting
Varer bestilt og betalt til afhentning bedes afhentes indenfor 30 dage fra modtagelse af afhentningsnotifikation medmindre andet er aftalt med butikken.
Varer bestilt, men ikke betalt bedes afhentes indenfor 14 dage fra modtagelse af afhentningsnotifikation medmindre andet er aftalt med butikken. Sker dette ikke, vil ordren blive annulleret og de bestilte varer frigivet til ordinær salg.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har
bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag,
hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag,
du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil
fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@zzgames.dk eller benytte
standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur,
selvom de er købt i én ordre.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen
tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en
skade under transporten.
Varens stand ved returnering
Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur.
Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Det er op til ZZ Games ApS at vurdere varens stand.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af
varen
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet,
fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet,
medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os
dokumentation for at have returneret den.
Varen sendes til:
ZZ Games ApS
Rugvænget 44
2630 Taastrup
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på
ovenstående adresse.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
ZZ Games ApS
Rugvænget 44
2630 Taastrup
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.
Privatlivspolitik – ZZ Games ApS
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan ZZ Games ApS (“vi”, “os”, “vores”) indsamler, bruger og beskytter dine personoplysninger, når du besøger eller handler på zzgames.dk og shop.zzgames.dk.
Oplysninger vi indsamler
Når du foretager et køb eller forsøger at foretage et køb via vores webshop, indsamler vi følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- Betalingsoplysninger (behandles af vores betalingsudbydere, ikke af os)
- Ordreoplysninger
- Tekniske data (cookies, IP-adresse, browserdata, enhedsdata)
Disse oplysninger er nødvendige for at kunne gennemføre din ordre og drive vores webshop.
Hvordan vi bruger dine oplysninger
Vi bruger dine oplysninger til følgende formål:
Ordrebehandling
- At behandle betalinger
- At sende ordrebekræftelser
- At levere dine varer
- At kommunikere med dig om din ordre
Levering
Vi deler dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse med vores fragtpartnere for at kunne levere dine varer.
Markedsføring
Vi deler oplysninger med vores markedsføringspartnere – via cookies og lignende teknologier – for at:
- måle effekten af vores annoncering
- forbedre vores markedsføringsindsats
- vise mere relevante annoncer baseret på din adfærd på vores hjemmeside
Dette sker kun, hvis du har givet samtykke via vores cookie‑banner
Drift og forbedring af webshoppen
Vi bruger tekniske data til:
- Fejlfinding
- Optimering af funktioner
- Statistik og analyse
Opbevaring af personoplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger i op til fem år, som krævet af bogføringsloven. Herefter slettes oplysningerne.
Dine rettigheder
Som registreret hos ZZ Games ApS har du ret til:
- Indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig
- At få rettet unøjagtige oplysninger
- At få slettet oplysninger, der ikke længere er nødvendige
- At gøre indsigelse mod behandling
- At trække dit samtykke tilbage (fx til markedsføring)
Henvendelser vedrørende dine data kan ske til:
kontakt@zzgames.dk
Cookies
Vi anvender cookies på zzgames.dk og shop.zzgames.dk for at:
- Optimere webshoppen
- Forbedre funktionalitet
- Understøtte statistik
- Understøtte markedsføring (herunder Google Ads)
Du kan til enhver tid slette cookies. Se vejledning på:
www.thagaard.org/cookiehandtering/
Log-statistik
Vi anvender log-statistik til at analysere:
- Antal besøgende
- Trafikkilder
- Adfærd på websitet
Formålet er at forbedre brugeroplevelsen og optimere webshoppen.
Adgang til oplysninger
Kun direktøren og relevante medarbejdere hos ZZ Games ApS har adgang til dine oplysninger.
Den dataansvarlige er:
ZZ Games ApS
Sikkerhed
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Betalingsoplysninger håndteres dog altid af certificerede betalingsudbydere.
Klagemuligheder
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Nicholas Bjerre Nbjerre@me.com Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online
klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform. ec.europa.eu
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
ZZ Games ApS
Rugvænget 44
2630 Taastrup
nbjerre@me.com
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale
om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 16.04.2024.